Der var gået otte år siden Atlantis sidst havde været opført på en dansk teaterscene i professionelt regi, og derfor mente direktør Peter Sindberg fra Musikteatret Vejle at det nu var tid til igen at sætte musicalen op. Denne gang gik man i samarbejde med Musikhuset Aarhus om at producere, og ligesom i 1996 skulle forestillingen på turné rundt i andre danske byer. Samtidig skulle denne opsætning være nyskabende, og man benyttede sig derfor af den nyeste teknologi for at kunne give publikum en mere tre-dimensional oplevelse af musicalen.
Posen var blevet rystet lidt for at besætte de bærende roller, det ville trods alt se lidt pudsigt ud og kræve en del sminke hvis det unge par Silvan og Adalena skulle spilles af de oprindelige skuespillere og stadig fremstå som unge og uskyldige. Da der ikke var flere yngre Launbjerg-brødre efter Henrik, Søren og Jacob at tage af, gik producenterne i stedet på rov hos Det Danske Musicalakademi og hentede de nyudklækkede sangere Thomas Høj og Line Krogholm ind som den nye udgave af det unge par i Atlantis. Jesper Buhl var kommet fra Den Jyske Opera for at synge Atlas og Lone Baltzer var både sangcoach og Salene.
Til gengæld byggede man bro til de forrige opsætninger ved at hive "veteranerne" Anders Teigen, Nicoline Møller, Johnny Jørgensen og Donald Andersen ind som hhv. Jabbadoor, Miranda, Koptos og Zan-Zan, for Anders' og Nicolines vedkommende betyder det at de har været med i samtlige opsætninger af Atlantis, og for Nicolines vedkommende at hun er den eneste der nogensinde har sunget Miranda i de professionelle opsætninger! Som en lille kuriøsitet kan det også nævnes, at Henrik Winther, der som 15-årig havde været med i den første opsætning på Bellevue som skibsdreng, denne gang var avanceret i rækkerne til kaptajn.
Premieren stod den 1. september 2005 i Vejle, og turen gik derefter til Falconer Teatret i København, Musikhuset Aarhus og teatrene i Aalborg, Esbjerg, Randers, Herning og Viborg, inden der blev sluttet af med et par ekstra forestillinger i Vejle to måneder efter premieren. I forhold til tidligere opsætninger var der nogle ændringer, bl.a. blev der brugt videoprojektorer til at give publikum en helt ny visuel oplevelse, der var lavet en smule om på nogle af sangene, og på visse af teatrene kom der endda vand ned fra loftet på scenen for at illustrere tordenvejr i "Stormen" og "Bøn til Ba'al-zebub". En meget effektfuld måde at sætte musicalen op på, men samtidig var sangene og handlingen dog den velkendte, og bortset fra enkelte knap så fyldte sale, så var der udsolgt hele vejen rundt i landet i de to måneder turnéen varede.
|
