1. Hvordan var det at spille 'sin egen' rolle her 8-12 år efter det skete sidst?
- Det var da rigtigt dejligt at blive ringet op af producenten og få tilbudt sin gamle rolle igen, og selvfølgelig sagde jeg ja. Men her bagefter må jeg nok sige at jeg har fortrudt at jeg var med i den opsætning. Jeg havde nok for stor tiltro til holdet bag opsætningen, og desværre levede resultatet ikke helt op til mine forventninger.

Alle blev bedt om at stå stille på deres plads, og den eneste der så fik lov til at bevæge sig rundt var Zan-Zan figuren, mens vi andre i mine øjne var alt for stillestående. Det skal dog ikke ødelægge mindet om de dejlige stunder jeg tidligere har haft.

 

- I 1992 hev Peter Spies 4-5 unge mennesker til side under en Læderhalse korprøve. Han fortalte om denne gennemkomponererede musical som han, Thomas Høg og Sune Svanekier overvejede at realisere ad åre - et værk der havde taget mere og mere form, og efterhånden lignede en rigtig god idé. Den entusiastiske trio ville vide, om der var opbakning blandt de sangere de kendte.
”Jooh… Spændende! Hvornår? Hvor? Jamen, det ku’ da være meget sjovt..?! Jeg vil da gerne være med…” – og så tænkte man ikke mere over det, der var jo masser af liv der skulle leves videre.

- Jeg havde haft min første lønnede scenetjeneste på Folketeatret i 1990 og samme år spillede jeg Maria Magdalene i  Jesus Christ Superstar. Jeg fulgte min umiddelbare lyst til at optræde, men jeg havde ingen decideret plan.

2. Hvordan blev du dengang valgt til rollen?
- Jeg kendte Peter Spies igennem vores kor Læderhalsene i Helsingør.

- Responsen på ”den her Spies-musical” var altså nysgerrig, men uimponeret - jeg personligt kunne endnu ikke stave til ”teaterkarriere” endsige ”succes”, jeg syntes bare det var sjovt at synge og var med på enhver ud-og opfordring der måtte opstå.
Vi var så unge og herligt ”uskyldige” udi kunstens mange ansigter. Vi vidste jo (heldigvis) ikke at vi ville smitte Danmark med ”musicalfeber” og at dette skulle blive starten på meget meget andet!

3. Hvad er du i gang med efter denne omgang Atlantis?
- Ja lige nu laver vi jo Peter Sabroe, og derefter Den Blå Karrusel - som tidligere hed Julius. Jeg lever og ånder jo mest for rock og popmusik, så mon ikke der kommer en plade på et eller andet tidspunkt?

- Pludselig blev det en realitet. Sommeren 1993 - Læderhalsene skulle uropføre Atlantis på Bellevue! Jeg fik tildelt en af hovedrollerne og var derfor med helt fra starten - fra første afsløring af manus hjemme i Sunes stue (fantastisk fremført af bagmændene med charme og drengerøvspatos!),  til det helt store møde med ”verdenspressen”. Jeg har i øvrigt stadig det aller aller første manus – dét er et sandt klenodie!!
Rollerne var skrevet til os, således var Miranda ”min” fra første node og derfor har jeg naturligvis et helt specielt tilhørsforhold. Og jeg har, som den eneste af ” veteranerne”,  bibeholdt min rolle i samtlige professionelle opsætninger – og det har hver gang været et behageligt gensyn. Jeg ville aldrig forsøge mig med andre Atlantis-roller end den.

4. Hvordan føltes det at være en af 'de gamle' i en opsætning med en masse nye unge folk?
- Det er skønt at møde dygtige unge mennesker som der jo er så mange af i disse tider. Og talentfulde det er de uden tvivl. Men med risiko for at lyde som en rigtig gammel mand, synes jeg måske at nogle af de unge mangler lidt respekt og ydmyghed overfor faget.

- Jeg kan da stadig huske da jeg startede på Ålborg Teater og også Gasværket. Der havde man da respekt for de dygtige folk der havde været der i årevis, og på Gasværket kunne jeg da ikke drømme om at gå til f.eks. Kurt Ravn og fortælle hvordan han lige skulle gøre ved det og det problem. Man skal ikke bøje sig i gruset, men blot opføre sig anstændigt.

- At Atlantis blev genopsat i 2005 var forståeligt nok, men jeg tog lidt afsked med den, ved jubilæums-gallaen i 2003 – jeg havde aldrig drømt om, at jeg skulle til Miranda-fadet igen!

- Der er mange nye sangere på banen –og flere om budet end den gang -  og de udgør en kolossal talentmasse! De udstråler ambition og et nærmest ukueligt selvværd – og en: fuck dig og lad mig komme til-mentalitet. Meget tidssymptomatisk asocial adfærd: først, bedst og hurtigst –koste hvad det vil! Ikke en attitude jeg finder særlig attraktiv, men den passer som fod i hose med nutidens udtalte wanna-be kultur, der spreder frem for at samle.

- Min karriere er støbt på en anden måde, jeg var bare med og først langt senere blev jeg bekendt med karrieresymboler og status. Disse ”vartegn” siger mig intet, de har intet med kunsten at gøre. Jeg kender derimod vigtigheden af, at vægte styrke og ydmyghed lige højt hele vejen - ellers får du aldrig øje på dig selv!

5. Hvad har været din sjoveste oplevelse med Atlantis?
- Der har været rigtigt mange sjove oplevelser som jeg takker for. Men jeg vil allerhelst nævne hvor glad jeg har været over at lære Peter Spies, Thomas Høg og Sune Svanekier at kende nu igennem mange år. Se, det er fandme talentfulde og søde folk der stadig er ydmyge og glade for det de laver.

- Der er mange sjove anekdoter forbundet med Atlantis, men hvis jeg skal nævne én episode? På ur-premiereaftenen i 1993 var undergangen endnu ikke iscenesat, sådan rent teknisk. Der havde været mange bud: lyset går ned og alt bliver stille, lyset fader langsomt og I skriger bare, når epilogen er slut løber I ud, osv. osv..
I pausen på selve dagen, blev det så over højttalerne i garderoberne forkyndt, at vi skulle gå ned med bulder og brag og derefter stilhed. Problemet var blot, at de medvirkende der i pausen røg en smøg ude på parkeringspladsen, var foruden denne ”instruktion”. Da undergangen oprandt, opstod der på scenen et meget autentisk kaos, der bestemt ikke vil gå over i historien som den smukkeste løsning…det var i hvert fald aldrig gået i dag!

- Nogle af os blev på Bellevue det meste af natten, vi sad ned og festede i det meget trange køkken backstage. Ved 3-tiden faxede Ekstra Bladet den mest forrygende anmeldelse, hvor alt og alle blev hyldet på det skammeligste. Først da, gik det op for mig at der faktisk var nogen der havde set vores forestilling med kritiske øjne?! Spies fór ud ad døren som i ekstase, og kom forpustet tilbage 20 minutter senere, efter at have tilbagelagt omkring 5 km ude på parkeringspladsen!! En magisk aften…

 

6. Hvilken rolle i Atlantis ville du helst spille hvis du ikke spillede din egen?
- Ja der er jo ikke så mange, men måske Atlas kunne man lave engang uden dog at mestre de flotte bastoner.

- Min absolutte favorit blandt de smukke kompositioner, vil altid være ”Hvis der er en hersker”. Den er poetisk og virker lyrisk enkel, men er i virkeligheden en af de sværeste at fortolke – det er genialt skrevet!

7. Hvilken sang fra Atlantis kan du bedst lide?
- Efter min mening Adalenas Vi er blinde og Jabbadoors Bøn til Ba’alzebub.

- Jeg er ikke selv musical-freak. Jeg kendte faktisk slet ikke begrebet før jeg i Jesus Christ, erfarede, at det var en fantastisk måde at kombinere sang og skuespil – og jeg ville jo begge dele! Det var vel nærmest et tilfælde, der bød mig indenfor lige netop dén genre af faget.

8. Hvordan startede din karriere?
- Den startede med at jeg spille trommer og sang i et poporkester, og derefter søgte ind på Ålborg Teater.

- Siden gymnasiet havde jeg mest fungeret i bandsammenhænge -  mest jazz og soul – og mine forbilleder var (og er) hovedsageligt Ella Fitzgerald, Billy Joel, Gino Vanelli og Stevie Wonder.

 

9. Hvem er dine forbilleder?
- Jeg har ikke deciderede forbilleder, men en popsanger som Chris Rea dyrker jeg meget, og en rocksanger der hed David Byron.

- Efter turnéen i 2005, gik jeg sporenstregs i gang med en julecabaret, og i skrivende stund befinder jeg mig midtvejs i en omfattende Danmarksturné med Århus forestillingen ”Peter Sabroe - man skulle dø en sommerdag”. Derefter? Tja….

10. Til allersidst: Stiller du op til Atlantis 25-års jubilæumskoncert i 2018?
- Bestemt!!!! Hvis jeg lever og hvis det er Peter Spies der ringer og spørger. Måske kan jeg huske teksten til den tid??

- Jubilæum i 2018? Hm…vi får se. Jeg har sunget Mirandas parti hen ved 570 gange – så mon ikke der skal nye boller på suppen?