Månedens interview, marts 2006
Her kan du hver måned læse svar på 10 "skarpe" spørgsmål til to personer i og om Atlantis.

Denne måned har vi fanget to af veteranerne, nemlig Johnny Jørgensen og Donald Andersen, som begge var med i Danmarksturnéen 2005 i deres originale roller som henholdsvis Koptos og Zan-Zan.
Johnny Jørgensen
 
Donald Andersen

 

 

1. Hvordan var det at spille 'sin egen' rolle her 8-12 år efter det skete sidst?
- Det har været meget anderledes. Både fordi jeg er blevet ældre, og Koptos har fulgt med. Og fordi det har været et hold af helt nye mennesker, hvad vi ikke har prøvet på den samme måde før. Et hold, der i den grad har tilført det noget nyt.

 

 

 

1. Hvordan var det at spille 'sin egen' rolle her 8-12 år efter det skete sidst?
- Det var en befriende oplevelse. Man bød lidt frisk på rollen og forsøgte at få lidt mere med end dengang.

2. Hvordan blev du dengang valgt til rollen?
- Sune, Thomas og Peter var en del af Læderhalsene, og det var Læderhalsene, der var på scenen på Bellevue i 1993.

Henrik Launbjerg, Pernille Pettersson, Michael Mathiesen, Hanne Thordsen plus Nicoline, Anders og jeg var alle sammen fra Læderhalsene. De tre drenge valgte os til de roller, vi fik.

 

2. Hvordan blev du dengang valgt til rollen?
- Jeg blev simpelthen ringet op.

3. Hvad er du i gang med efter denne omgang Atlantis?
- Jeg synger i en vokaltrio, der hedder Good News, og vi var på juleturné med Jesper Lundgård og Jette Torp i november og december. Good News har også lavet en cd med fem numre, som vi gerne vil have ud i verden.

 

 

3. Hvad er du i gang med efter denne omgang Atlantis?
- Jeg holder en velfortjent ferie!

4. Hvordan føltes det at være en af 'de gamle' i en opsætning med en masse nye unge folk?
- Det var faktisk lidt skræmmende i starten, fordi der blev stillet spørgsmålstegn ved det hele. Men efter kort tid føltes det som en fordel med al den nye energi, og alt i alt har det bare været en stor fornøjelse at være sammen med så meget talent.

 

 

4. Hvordan føltes det at være en af 'de gamle' i en opsætning med en masse nye unge folk?
- Berigende og lærerigt. Det virker begge veje!

5. Hvad har været din sjoveste oplevelse med Atlantis?
- Måske var det, da der var mave-influenza i 1996 i Herning, så jeg blev bedt om at gå ind som bejler. Det kan også være anmeldelserne fra Bellevue i 1993. Eller også var det at synge 'Morgen på Atlantis' udendørs til en musical-koncert i Bernstorffsparken for et par år siden.

 

 

5. Hvad har været din sjoveste oplevelse med Atlantis?
- At møde en masse fantastiske mennesker, nye som ”gamle”.

6. Hvilken rolle i Atlantis ville du helst spille hvis du ikke spillede din egen?
- Jabbadoor.

 

 

6. Hvilken rolle i Atlantis ville du helst spille hvis du ikke spillede din egen?
- Ingen.

7. Hvilken sang fra Atlantis kan du bedst lide?
- Udover 'Morgen på Atlantis' kan jeg bedst lide 'Kvindeterzetten', 'Hvis der er en hersker' og 'Bøn til Baalzebub'. Og jeg synes, 'Flugten' er rigtig god musikdramatik.

 

 

7. Hvilken sang fra Atlantis kan du bedst lide?
- Den er svær!! Måske Kvindeterzetten.

8. Hvordan startede din karriere?
- Atlantis betyder også noget særligt for mig, fordi det var der, det begyndte. Morten Grunwald ansatte os på Østre Gasværk året efter Bellevue, og samtidig kom Nicoline og jeg afsted som korsangere på Stig Rossens Danmarksturné.

 

 

8. Hvordan startede din karriere?
- Blev lige efter skuespillerskolen kastet ud ”TV i Teltet” som fast medvirkende, DR TV ’s sommerprogram for MANGE år siden. Men det gik vist godt, og så var jeg ligesom i gang

9. Hvem er dine forbilleder?
- Der er mange. Det er klart, at jeg beundrer Tommy Körberg, og at jeg godt kan lide Stevie Wonder og Prince. Jeg er meget glad for sangere som Michael McDonald og Sanne Salomonsen og Eric Benet og Lisa Nilsson og Michael Ruff og India Arie. Og jeg har lige opdaget Norbert Leo Butz og Idina Menzel og Jason Robert Brown. Men jeg bliver også inspireret af at høre nye danske plader som Annika Askmanns eller Niels HP's. Eller check selv Rikke Hvidbjerg i 'Rent'.

 

 

9. Hvem er dine forbilleder?
- Jeg har mange både danske og udenlandske kunstnere jeg nærer dyb respekt for.

10. Til allersidst: Stiller du op til Atlantis 25-års jubilæumskoncert i 2018?
- Sikke et spørgsmål! Hvad ved jeg? Jeg tror egentlig, jeg ville komme og synge 'Morgen på Atlantis' med stor glæde, hvis der stadig var et publikum.

 

10. Til allersidst: Stiller du op til Atlantis 25-års jubilæumskoncert i 2018?
- I så fald skulle jeg nok sidde i en fin gammel læderstol, iført tøfler og slumretæppe og recitere: ”Min mor var….??? (hvad pokker var det nu hun var?) og tjente på en…..??? (hvor dælen var det nu hun arbejdede?)”.

Forrige - Næste

16. januar 2010:
Der er nye opsætninger i 2010, se hvor under kommende opsætninger.

1. januar 2008:
Der er grupper for Atlantis på både Facebook og Myspace, så join endelig hvis du har profil på et af de to sites.

Se alle nyheder