Professionelle opsætninger

Jubilæumskoncerten 2003:

Cast:

Silvan: Søren Launbjerg, Adalena: Pernille Pettersson, Jabbadoor: Anders Teigen
Atlas: Ulrik Cold, Miranda: Nicoline Siff Møller, Salene: Hanne Thordsen
Zan-Zan: Michael Mathiesen, Koptos: Johnny Jørgensen

Ti år efter urpremieren på Bellevue lykkedes det at samle de oprindelige solister – dem som rollerne i sin tid blev skrevet til – til at synge rollerne ved hele to jubilæumskoncerter i Tivolis Koncertsal den 11. oktober 2003. Det var første gang i de ti år der var gået, at de originale stjerner kunne opleves på samme scene. Dog trådte Søren Launbjerg ind i stedet for brormand Henrik, men da Søren trods alt havde indsunget Silvan på den danske CD-indspilning, så kunne han både af konferencier og publikum i salen udråbes til "den ultimative Silvan".

Solisterne blev bakket op af det 60-mands store kor Atlantis All Stars, der var specielt sammensat til lejligheden. Koret var en god blanding af medlemmer af koret Læderhalsene, suppleret med nogle af de bedste "veteraner" fra Atlantisopførelserne på Bellevue Teatret, Østre Gasværk Teater og Falconer Teatret.

Nogen af dem kunne opleves i deres gamle "roller", hvilket bl.a. betød at Thomas Barsøe og Henrik Winther indtog deres pladser som knap så unge skibsdrenge i "Stormen" og "Hold på Jabbadoor", mens Frank Nielsen var Ypperstepræst i "Hold på Jabbadoor".

Det var en gallakoncert med streg under "galla", og det smoking- og kjoleklædte publikum i salen kunne opleve de kvindelige solister på scenen være iført kjoler, der var specielt kreeret til lejligheden af den kendte danske designer Lasse Spangenberg. Naturligvis var der også i orkestret flere af de musikere der sad bag instrumenterne på Bellevue, og på scenen kunne Søren Kaster guide publikum igennem koncerten som konferencier.

De to koncerter må siges at have været en bragende succes, egentlig var det kun meningen at der skulle have været afholdt en enkelt om aftenen, men da den blev udsolgt hurtigt besluttede man sig for at afholde en mere samme eftermiddag. Stemningen i salen var helt elektrisk, og det var som om at magien også spredte sig til scenen, hvor både solister og kor skinnede igennem i en fantastisk optræden. Der blev udgivet en DVD med optagelse fra koncerten, og den må næsten være en nødvendig bestanddel af enhver Atlantis-fans samling.


Morgen på Atlantis

Kvindeterzet

Bifald

Under prøverne

Noget af koret

Koptos efter koncerten

Salene hygger sig

Flere fra koret

Adalena og Miranda

Efterfest 1

De tre "fædre"

Efterfest 2

Komponisten forklarer

Atlantis All Stars

Cast'et - 10 år senere

Cast'et knap så alvorligt

16. januar 2010:
Der er nye opsætninger i 2010, se hvor under kommende opsætninger.

1. januar 2008:
Der er grupper for Atlantis på både Facebook og Myspace, så join endelig hvis du har profil på et af de to sites.

Se alle nyheder