 | |
|
Scener |
<-Forrige - Oversigt - Næste-> |
|
36. Bøn til Ba'al-zebub: |
|
Jabbadoor I det fjerne høres torden Natteluften er hed Til i går var alt i orden Nu er alting i skred Alle hylder dig Og de følger mig Jeg har stræbt, og jeg har dræbt Men frygter alt, hvad vi har skabt Nu går tabt. Er jeg værdig til min trone Fluekonge, jeg brød jo min ed Jeg lod mig drage af en kvinde Og jeg ved, du er vred. Er dette vanvid dine varsler? Hør, vulkanerne knurrer Orkanerne truer vor sikkerhed! Sig mig, hvor jeg skal gå hen! Åh, jeg be'r: Lad mig igen bli' din ven! Jeg har svigtet dig og eden Straffen burde bli' streng Får jeg atter værdigheden Hvis hun føder en dreng? Når jeg når min grav Får han vores arv Og en slægt at bygge på Så vores rige evigt må ku' bestå! Derom be'r jeg dig, Ba'al-Zebub Hør på mig! |
|
| <-Forrige - Oversigt - Næste-> |
 |
 |