 | |
|
Scener |
<-Forrige - Oversigt - Næste-> |
|
40. Morgen på Atlantis: |
|
Koptos Atter ser vi dagen vågne op Og den skræmmende natteskov alle blindt fór rundt i Bli'r levende, lys og underfundig Solen kravler over bjergets top Og den strækker sig halvdovent Hilser mig godmorgen Strålerne varmer mig og fordriver sorgen For mit hjerte ved… Intet i verden kan være så smukt Som en morgen på Atlantis Bjergenes tinder glimter snehvidt Kan denne skønhed vare for evigt? Nej, intet i verden kan være så smukt Som en morgen på Atlantis Jeg bli'r stum og slår ærbødigt blikket ned For Atlantis, mit hjem og min kærlighed. Morgenluften vækker vores sult Og de duggede frugttræer høres sagte kalde "Spis af os", lokker de, "kom, spis af alle!" Vid're nu, husk på, vi er forfulgt! Alle fuglene ser os gå ad glemte stier Synger på skabelsesgamle melodier Synger denne sang: Koptos og præster "Intet i verden kan være så smukt Som en morgen på Atlantis." Koptos "Ser I den skønhed nogensinde? For mennesker kan se..." Koptos og præster "...og dog er de blinde. Nej, intet i verden kan være så smukt Som en morgen på Atlantis." Koptos "Jeres kolde hjerter bryder alting ned Selv Atlantis..." Koptos og præster "...vort hjem og vor kærlighed!" Koptos I min barndom var livet som eventyrdigte Men barndommen endte en dag: Jeg blev voksen Og voksne er kendt for at svigte Nuet og den, der er svag. I det evige dyb, hvor Poseidon har hjemme Får vi udsagt vor dom med hans tordnende stemme: Koptos og præster "Intet i verden kan være så smukt Som en morgen på Atlantis Men, for hvert barn du lod sulte. For hver overhørt klage Vil jeg evigt kræve dette smukke syn Tilbage! Intet i verden kan være så smukt Som en morgen på Atlantis For dit stolte hovmod og begærlighed For din halvblinde march I det ondes geled Ta'r jeg Atlantis, dit hjem og din kærlighed!" |
|
| <-Forrige - Oversigt - Næste-> |
 |
 |