Scener

<-Forrige - Oversigt - Næste->
46. Hold på Jabbadoor:

Eunyppe
Borgere i Atlantis!
Må jeg nu be' om jeres opmærksomhed!
Den dag er kommet
Som alle nu har ventet på
Den store dag, hvor vores ædle Jabbadoor
Skal giftes med sin unge brud
Og til Ba'al-Zebubs ære
Vil de sammen kreere den søn
Hun om kort tid vil bære.

Kvinde 1
Ingen mænd har samme charme som Jabbadoor!

Kvinde 2
Samme styrke eller varme som Jabbadoor!

Kvinde 3 og 4
Vi vil gi' alt, hvad vi ejer til Jabbadoor!

Kvinder
Vi vil gi' alt for en sejr til Jabbadoor!

Dreng 1
Når dagen gryr, forlader jeg min mor...

Kvinder
Vi vil ofre vore sønner for Jabbadoor!

Dreng 1
For sværdet ligger sikkert i min hånd...

Kvinder
Vi vil rette vore bønner mod Jabbadoor!

Dreng 1 og 2
Og du, som er min ven, bli'r da min bror...

Kvinder
Hvad vi be'r dem om, det gør de for Jabbadoor!

Dreng 1 og 2
Og ingen magt skal bryde vore bånd!

Kvinder
Om han kræver det, så dør de for Jabbadoor!

Mænd og drenge
For foran os går Jabbadoor
Vor fører og vor far...

Kvinder
Led ungdommen til kampen, de er klar
De vil bevise deres mod!

Alle
Vi vil udgyde fjenders blod
I fjerne egne langt herfra!

Kvinde 5
Står Jabbadoor i front, blir død til dyd...

Alle
Det er godt at lade livet for Jabbadoor!

Kvinde 6
Når skibet løber i en fremmed havn...

Alle
Al vor ære fik vi givet af Jabbadoor!

Kvinde 7
Går de til kamp med hjerterne som spyd...

Alle
For vi skylder vore sjæle til Jabbadoor!

Kvinde 8
Får verden til at skælve for hans navn!

Alle
Lad den hele verden knæle for Jabbadoor!
For sammen med Ba'al-Zebub
Vil hæren rykke ud
Og vi vil vinde verden til vor gud
De fjerne riger må forgå.
Atlantis vil bestå! Vi følger vores konges bud!

Zan-Zan
De vil ha' handlekraft
Og styrke lig'som jeg, de tænker:

Zan-Zan
Hold dig til helte!

Zan-Zan
Sagen er i bund og grund
At køteren blir trist uden førerhund!

Alle
Vi er alle børn, og han er vores far.

Zan-Zan
Jeg spø'r tit mig selv
Hvad det er, han har!

Alle
Hold dig til helte:
Smil og nik og buk og skrav!
Vær altid enig, stil ingen krav!
Glid hånd i hånd med strømmen.
Vi må gøre alt for drømmen
Giv ham alt, så sejren kan bli' vor!

Zan-Zan
Hold dig til helte!

Alle
Ja, hold på Jabbadoor!

<-Forrige - Oversigt - Næste->

9. april 2011:
Musicalen vender hjem til sit udgangspunkt, se nærmere under kommende opsætninger.

1. januar 2008:
Der er grupper for Atlantis på både Facebook og Myspace, så join endelig hvis du har profil på et af de to sites.

Se alle nyheder