 | |
|
Scener |
<-Forrige - Oversigt - Næste-> |
|
50. Epilog: |
|
Sirener Hvad kan du gøre, når du hører At nu er tiden inde? Hvad med den verden, du sku' vinde Hvad med alt det, du drømte om at nå? Et øjeblik, så er I borte I er forgængelige Naive og forfængelige For I kan se men nægter at forstå. Du har dit liv, du har din skæbne Det kan du ikke ændre Er det mon nu, dit skib skal kæntre? Skal de passere eller blot forgå? Atlas Lad dem leve! Giv dem alt det, jeg forbød! For trods svig og smerter Ved jeg, dybt i deres hjerter, er der Stadig håb, hør nu på mit råb og led dem på vej! Gør det ikke for mig. Nej, gør det kun for deres kærlighed! Gid de må finde fred... Sirener De er langt væk, de er sikre! Jabbadoor Det bli'r det sidste store slag! Folket Det bli'r vor skæbnedag! Folket og Jabbadoor Vort sværd gør fjenden bleg! Vort mod gør fjenden fej! Ba'al-Zebub, vi er på vej! Hil Atlantis! Pris Atlantis! Vores hjem igennem alle år! Hil Atlantis! Pris Atlantis! Vi går bort men ved, at hun består! Hil Atlantis! Pris Atlantis! Vores hjem igennem alle år! Hil Atlantis! Pris Atlantis! Vi går bort men ved, at hun består! |
|
| <-Forrige - Oversigt - Næste-> |
 |
 |